Referat

Referat af Generalforsamlingen i Gentofte Borgerforening
7. februar 2024 kl. 19:00
På Restaurant Strandlund

Formanden Bent Jespersen bøde velkommen, og startede med at fortælle, at foreningens i årets løb desværre har mistet et repræsentantskabsmedlem, idet Ole Marker er død. Ole var tidligere formand og fuglekonge. Lad os mindes Ole ved 1 minut stilhed.

Tak – Æret være Oles minde.

Herefter afvikledes generalforsamlingen efter den udsendte dagsorden

  1. Valg af dirigent
    Repræsentantskabet foreslog John Zangenberg, der blev valgt med akklamation.
    Dirigenten konstaterede at frister og formalia efter vedtægterne var i orden og at generalforsamlingen, derfor var lovlig og beslutningsdygtig. Der var ikke bemærkninger til dette.

  2. Beretning om foreningens aktiviteter i det forløbne år

Formanden fik ordet og aflagde beretning:

Foreningens seneste generalforsamling fandt sted 1. februar 2023 i disse lokaler. Efterfølgende havde Repræsentantskabet møde den 12. april. Mødet var henlagt til Ordrup Cykel Clubs lokaler, idet formålet blandt andet var en vurdering af mulighederne for at afholde den årlige Fugleskydning der. Ud over dette konstituerede Forretningsudvalget sig med   Michael Hogrefe som næstformand
Jørgen Vedel som kasserer
Tove Eriksson som sekretær
Jes Peter Frees som bestyrelsesmedlem
Kjeld Hansen som bestyrelsesmedlem
Hanne Tarp som bestyrelsesmedlem
Ida Vedel som medhjælper til kassereren  

Som nævnt vurderedes det om Fugleskydningen kunne flyttes. Konklusionen var at dette var muligt og derfor afholdtes der på Grundlovsdag en Fugleskydning i Hundesømosen. Det var en lidt alternativ måde, idet der alene blev skudt til skiver og afslutningsvis for at kunne finde en fuglekonge præcisionsskydning mod fuglen. Ole Brusch løb med æren hos herrerne og Susanne Hjerpsted æren hos damerne.

Næste arrangement var også traditionelt, nemlig en tur i Grønnegårds Teatret tirsdag den 8. august 2023 kl. 19.00, hvor vi så Den Gerrige – en komedie af Molière. En meget velspillet oplevelse og vejret holdt.

Et par andre påtænkte arrangementer i efteråret måtte desværre aflyses, men det traditionelle andespil med meget flotte gevinster fra foreningens sponsorer blev gennemført 8. november her på Strandlund med andelår eller flæskesteg efter eget valg og pandekager som dessert.

Konkluderende må det erkendes, at aktiviteterne ikke har været på et ønsket niveau ligesom også medlemsskaren er vigende, vi får ikke nye medlemmer og vi har udover dødsfald desværre også udmeldelser.

På det kommende Repræsentantskabsmøde vil der derfor skulle ske en drøftelse af aktiviteter og drøftelse af hvordan vi kan få nye medlemmer.

Vores hidtidige redaktør af hjemmesiden Ellen Martens har desværre meddelt, at hun gerne vil stoppe. Stor tak til Ellen for mange års arbejde. Der er igangsat en proces med at se på løsning af denne udfordring.

  • Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
    Kassereren Jørgen Vedel gennemgik regnskab og kommenterede dette.
    Regnskabet viser et underskud på 3.288,79 der dækkes af egenkapitalen, der fortsat er pæn-
    Regnskabet blev godkendt.
  • Valg af medlemmer til Repræsentantskabet
    På valg var Tove Eriksson, Britta Andersen, Hanne Tarp og Michael Hogrefe, der alle var villige til genvalg.
    Der var ikke andre kandidater, så de nævnte er valgt.
  • Valg af formand.
    På valg var Bent Jespersen, der blev genvalgt.
  • Valg af 2 revisorer.
    På valg var Peter Mouritzen & Ole Brusch, der begge blev genvalgt.
    Valg af revisorsuppleant
    På valg vat Peer Pedersen, der blev genvalgt
  • Fastsættelse af årskontingent 2025
    Kassereren foreslog uændret kontingent kr. 175 for enlige og kr. 300 for par.
    Dette blev godkendt.
  • Indkomne forslag fra medlemmer samt repræsentantskabet og forretningsudvalget
    Der var ikke indkommet forslag.
  • Eventuelt
    Hanne Tarp efterlyste forslag fra medlemmerne til kommende arrangementer.
    Formanden takkede de fremmødte medlemmer og takke dirigenten for god og myndig ledelse af generalforsamlingen.

Dirigent John Zangenberg                 Sekretær Tove Eriksson               Formand Bent Jespersen