Borgerforeningen i Gentofte

Du er her: Hjem > Tidligere arrangementer > april 2013 > Fugleskydning

Fugleskydning

5. juni 2013 mødes Skytterne ved Skovshoved Kirke på Teglgårdsvej kl. 8.00 og marcherer med fane og musik til vor nuværende fuglekonge Peer Petersen, der tager imod alle medlemmer af foreningen til morgenkaffe/te og det store lotteri på den midlertidige residens Restaurant Øresund, Strandvejen 343, 2930 Klampenborg.

Fugleskydningen foregår som sædvanlig på Gentofte Stadion, hvor Fuglekongen løsner det første skud. Husk at købe skydekort hos repræsentantskabet og vind flotte præmier.

Petanque. Under skydningen er der mulighed for at spille petanque på den nye professionelle bane under kyndig vejledning af formanden for Petanque Klubben.

Herrefrokost foregår i år i Petanque-klubbens lokale ved siden af skydebanen. Der bliver serveret 3 stk. smørrebrød med øl/vand og snaps for kr. 199,- pr. person. Tilmelding nødvendig. Afregning sker ved in-check til skydningen.

Damefrokost kl. 12.30 i Skovshoved Sejlklub. Pris kr. 150,-. Tilmelding nødvendig. Afregning på stedet.

Dameskydning begynder kl. 14.30.

Den nye Fuglekonge forventes kåret ca. kl. 15.30.

Gallamiddag på Gentofte Hotel kl. 18.45. Vi starter med en velkomstdrink, herefter en lækker 3-retters menu med vine ad libitum & kaffe. Pris pr. person kr. 550,- (normalpris kr. 900,-).
Præmieuddeling fra dagens skydning. Dans v/Thorsten Søgaard indtil midnat.
Påklædning: smoking eller mørkt tøj. Husk foreningens ordner hele dagen.

Tilmelding:
 e-mail: info@borgerforeningen.dk eller på tlf. 31506250/39680404. Tilmelding til taflet er bindende og kr. 550,- pr.person betales til Nordea, reg.nr. 2135 konto 8973 889 541 senest 30. maj 2013.

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk | Login