Borgerforeningen i Gentofte

Du er her: Hjem > Tidligere arrangementer > Borgerforeningen april 2015

Borgerforeningen april 2015

27. april 2015 - til orientering:

 

NB! Vi mødes ved Korsbæk Butikken

 

Korsbæk på Bakken


Kom på Bakken og oplev den ægte Matador-stemning.
Det sker den onsdag den 6. maj 2015 kl. 16.00,  hvor der vil være guidet rundvisning og efterfølgende spisning på restaurant Postgården
.
Begrænset deltagerantal, derfor hurtig tilmelding til mshogrefe@gmail.com   
eller tlf. 31506250 senest 15. april 2015.
Tilmelding er bindende. Pris kun kr. 350,- og betaling senest 15.4.2015 til Nordea reg. nr. 2135 konto nr. 8973889541.

 

Med byggeriet af byen Korsbæk på Bakken tilbyder Bakken en helt unik oplevelse. Korsbæk på Bakken er et tematiseret område, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Mange års forberedelser ligger forud for åbningen af den gamle Matador-by, og alt fra lysestager og tallerkner, til beklædning og interiør er tro mod serien Matador samt perioden omkring selve Matador - nemlig Danmark i 1920'erne og 1930'erne.

 

Korsbæk består af en række restauranter og specialbutikker, der tilbyder en helt særlig oplevelse for vores gæster.
I Korsbæk finder du: Postgaarden, Jernbane Restauranten, Katrines Gaard, Lauras Køkken, Skjerns Magasin, Andelsbageriet, Slagter Gaarden, Barber & Frisør H. Nicolaisen, Helge Hansen, N. P. Nielsen Cykler.
I Korsbæk kan du møde Kvik, den lille gårdhund, der ikke vil røre en tysker. Spiser du Hos Varnæs vil du med garanti møde Maude - og måske selveste bankdirektøren kigger forbi!
Korsbæk på Bakken er en helhedsoplevelse, hvor dygtige skuespiller hver dag spiller de kendte roller fra serien. Flere gang om ugen er der events, der afspejler kulturoplevelser og fritidsaktiviteter fra tiden omkring Matador-universet. Besøg Korsbæk på Bakken og få stimuleret alle sanser, mens du tager en tur tilbage i tiden. Her er der kræset for alle detaljerne.

 

Korsbæk by er et område på Bakken, hvor gader og stræder fra Matador-byen er omkranset af bygninger og facader hentet ud af tv-serien med interiør, dekorationer og rekvisitter tro mod Matador-universet. Her kan du opleve den særlige stemning fra Lise Nørgaards klassiker på tematiserede restauranter og byens hyggelige bar. Du kan besøge butikker, genopleve musikken og møde de elskede karakterer fra Korsbæk.

 

 

 

 

 

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk | Login