Borgerforeningen i Gentofte

Du er her: Hjem > Tidligere arrangementer > Andespil nov. 2016

Andespil nov. 2016

 
 
Hermed nyt fra det årlige andespil, afholdt den 8. november på Strandlund.

Rigtig mange var mødt op, og det var glædeligt at se, at flere unge deltog sammen med deres forældre, - forhåbentlig et godt tegn for fremtidens Gentofte Borgerforening.

Vi fik ved ankomsten udleveret en velkomstdrink og kunne med det samme se, hvor vi skulle sidde, idet der var ophængt flotte bordplaner.
 
Samtidig må det siges, at det var et overflødighedshorn af præmier der mødte gæsterne.

Der var som sædvanlig 12 spil – og der var kurve til vinderne i alle spil, hvilket var takket være Jes Peter Frees, - tidligere fuglekonge - som havde kontaktet mange af håndværkerne/de handlende i Gentofte og opfordret dem til at sponsere de overdådigt flotte kurve, leveret af Menu (Prima) i Jægersborg Alle.
Der var rigtig god stemning og masser af hyggesnak bordene imellem, - formanden bød velkommen og ønskede alle en god aften og masser af held og lykke i spillene!

Kl. 18.00 var det tid til aftenens menu, der -traditionen tro - bestod af 

- Andelårconfit serveret med glaseret rødkål a la Ventrup samt stegte kartofler og 
   andesky.
- Rådhuspandekager med is og hakkede mandler.

Som altid er der flere tabere end vindere, men nogle er heldigere end andre, og igen i år var Susan og Michael Hogrefe heldige og kunne tage hjem med hele 2 kurve!!
 
De fleste kurve blev udleveret af forretningsudvalgsmedlemmerne Jørgen Vedel og Michael Hogrefe, men også frisør Marianne Zangenberg og guldsmed Erik Poulsen hjalp med udlevering af de kurve, de havde leveret.
Nedenfor et udpluk af de billeder af vinderne, som blev taget af Holger Hagelberg undervejs

De 12 kurve blev sponsoreret af:
  • Entreprenør EK Entreprise
  • Strømann VVS
  • Sif Gruppen
  • Murermester Lars Guhle
  • Glarmester A. Guhle & Søn
  • Guldsmed Erik Poulsen
  • Frisør Marianne Zangenberg
  • Falsing VVS
  • Vognmand Peter Ortsen
  • Meny (Prima) Jægersborg Alle
  • Borgerforeningen
  • Fuglekonge Richard Elligsøe
 
 
 Jes Peter frees vandt Borgerforeningens kurv  Jes Peter Frees ved de 12 kurve
 Michelle Dipo-Petersen vandt vognmand Ortsens kurv  Susan Hogrefe vandt kurven fra Meny
 Michael Hogrefe vandt Fuglekongens kurv Ove Mernø vandt også en af de flotte kurve
 
 
Nikolaj Meldgaard vandt Marianne Zangenbergs kurv
Preben Nielsen vandt Guldsmed Poulsens Kurv
 
 
-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-
 
 

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk | Login