Kommende arrangementer 2020

 

 

Da det ikke ser ud til, at der bliver lempet på restriktionerne, f.s.v. angår sluttidspunkt i restaurationen, som p.t. er kl. 22.00, må vi ændre starttidspunktet for vores andespil for at kunne nå så mange spil som muligt, som nedenfor anført, til kl. 17.30.

A  N  D  E  S  P  I  L

Onsdag, den 11. november 2020 kl. 17.30

 


Som sædvanlig foregår vores populære, årlige andespil i


Restaurant Strandlund, Strandlund 102, Charlottenlund.

Husk at møde i god tid før kl. 17.30.
Det bliver med spredt afstand og husk at angive, hvem man vil sidde ved siden af eller kender ved tilmelding.
Vi skal så forsøge, at lave en god bordplan.
Til velkomst vil der blive 1 glas mousserende vin.

Vi starter med at spise, og menuen er, ikke overraskende naturligvis and, og ligesom tidligere:
Andelår-confit serveret med glaseret rødkål a la Ventrup samt stegte kartofler og andesky.
Eller som alternativt i år:
Flæskesteg med sprød svær hjemmelavet rødkål og agurkesalat, brune & hvide kartofler samt brun sovs.

Til begge retter serveres til dessert hjemmelavet pandekager serveret med is, drysset med ristede mandler og Grand Marnier.  Husk at meddele hvilken menu, der ønskes ved tilmelding.

Der er mulighed for at købe vin, øl eller vand til rimelige priser.

Efter vi har nydt middagen, går vi i gang med selve bankospillet.
Der spilles i alt 12 spil med  indlagte pauser. Vi skal være færdige med spillene kl. 22.00.
Der spilles om mange dejlige præmier, og der er gjort en god indsats for at skaffe flere sponsorgaver.

Prisen for deltagelse er uændret kr. 300.-, der dækker en velkomstdrink, middagen og 3 spilleplader. 
Drikkevarer og evt. kaffe/the bestilles og betales direkte til restaurantens tjenere. Bindende tilmelding til Ida Vedel på tlf. 22 15 80 04 senest 2. november 2020 eller til mail: info@gentofteborgerforening.dk.
Betaling til Nordea reg. nr. 2135 konto nr. 8973889541, umiddelbart efter tilmelding. 
Vi håber alle har det godt og har undgået sygdom i denne svære tid.
Set i lyset af  Covid-19 pandemien vi er i, kan der blive nogle ændringer/justeringer til den måde vi gennemfører aftenen.
Blandt andet vil tilmelding ved begrænset deltagerantal ske efter princippet ’først til mølle’. Så derfor tilrådes hurtig tilmelding. Husk evt. mundbind, som skal bæres til vi sætter os ned. (hvis det stadig gælder).

                                               Skjolde for deltagende konger/dronninger i 2019

Vores årlige faste sponsorer :

 
 

 

 Formand Kjeld Hansen