Foreningens historie

Kommunal- og Borgerforeningen.

Med enevældens ophør ved grundloven af 1849 var der opstået et behov for en folkelig udvikling og fornyelse på en lang række områder i det danske samfund. De grundlovsgivne frihedsgoder sikrede, at menigmand kunne udfolde initiativer, som statsmagten ikke på afgørende måde kunne hindre. Ud fra disse forudsætninger opstod det, vi i dag kalder de folkelige bevægelser. Hermed blev grundlaget også lagt for en kolossal opblomstring for foreningsdannelser. Op mod århundredeskiftet 1900 stiftes en række foreninger for erhvervsdrivende, handlende og håndværkere, og for lønmodtagere – fagforeninger. Denne epoke omtales med rette som ”Forenings-Danmark”.
 
Gentoftes næstældste, nulevende forening, Kommunal- og Borgerforeningen for Gentofte Kommune, skriver sin historie tilbage til 1896.
 
Samfundsændringen medførte i slutningen af det 19. århundrede en del stridigheder om magten i sognerådet mellem den nye klasse af villabeboere og de gamle magtbesiddere, jordbrugerne. Kort før århundredeskiftet skete skredet i sognerådet. De nye Gentofte-borgere, ”villafolket”, virkede bl.a. gennem en række foreninger, som opstod i slutningen af århundredet: ”Hellerup Borgerlige Forening” (1888), ”Kommunalforeningen for den østlige Del af Gentofte Kommune” (1891) og ”Gentofte Grundejer- og Borgerlige Forening” fra 1896.
 
Disse 3 foreninger bar i sig kimen til det frø, der i 1896 blomstrede med ”Kommunal- og Borgerforeningen”.
 
Det var først og fremmest de fælles grundejerinteresser, man samledes om. Herigennem voksede de 3 foreninger sig store, hver i sit område.
 
Da de egentlige grundejerforeninger så dagens lys fra 1895, forsvandt en del af grundlaget for de gamle foreninger. Alligevel var det lykkedes dem i den periode, hvor de stod alene på Gentoftes forenings-scene, at få etableret en bredere platform, der gjorde det muligt for dem at leve videre. Alment samfundsmæssige problemer, kommunale anliggender og kulturelle initiativer var, hvad man beskæftigede sig med.
 
De tre foreninger har ifølge protokollerne haft et vist samarbejde gennem årene.
 
Midt i 1930’erne gennemførte man ensartede love for de 3 foreninger. Imidlertid skulle lovenes vedtagelse have knubbede ord med på vejen for ikke at risikere, at lokale interesser blev underkendt.
 
Lokalpatriotisme også inden for Gentofte trivedes i bedste velgående. Først i 1963 lykkedes det at få samarbejdsaftalen fra 1930’erne bekræftet så vidt, at de 3 foreninger fusioneredes til ”Kommunal- og Borgerforeningen i Gentofte Kommune” – i daglig tale Borgerforeningen.

Medlemmerne.

Som noget helt tidstypisk var Borgerforeningens medlemmer i de første årtier de toneangivende kredse eller som det hed i datidens sprog ”Kommunens ypperste og fremmeste mænd”.
 
I takt med tidens demokratisering har Borgerforeningen for længst mistet sin noget højtidelige foreningsprofil som ”elitens venskabelige klub”. Denne tendens iagttages også i det øvrige Danmark.
 
I løbet af de seneste årtier har Borgerforeningen i stigende grad fået karakter af en alment kulturelt orienteret forening med foredrag af aktuelle personer og kulturelle arrangementer. Udflugter til nye og spændende steder har været gennemført i alle årene. Det er karakteristisk for medlemsskaren på 4-500, at der værnes om kontinuitet og tradition.

Fugleskydning.

En vigtig del af Borgerforeningens virke er den traditionsbundne årlige fugleskydning.
 
Læs mere under Fugleskydning.

Borgerforeningen og Kommunalbestyrelsen.

Borgerforeningens aftaler om indstillingsret til at opstille kandidater på den konservative liste ved kommunalvalgene tegner sig tilbage til sognerådstiden før 1930. Denne indstillingsret har været benyttet helt frem til begyndelsen 1990’erne. Blandt foreningens repræsentanter i kommunalbestyrelsen kan nævnes Ellis Tardini, Bjarne Lehmann Weng og Palle Rasmussen, som alle sad i kommunalbestyrelsen i længere perioder.

Helt i tråd med foreningens ændrede målsætning, som bl.a. politisk uafhængig, er aftalen bragt til ophør.

Borgerforeningen – næstældste forening i Gentofte.

 Gentoftes næstældste, nulevende forening, Borgerforeningen for Gentofte, er en utrolig spændende forening, hvis forskelligartede funktioner set over tid i høj grad afspejler Gentoftes udvikling fra omkring forrige århundredeskifte.
 
I dag har Borgerforeningen sin store eksistensberettigelse som et alment kulturelt underlag af en livsduelig netværksgruppe, der er med til at skabe og udbygge sammenholdet blandt kommunens borgere.
 
Siden den store ”fusion” i 1963 har foreningens formænd været:
 
1963 – 1971 Direktør Niels Steenberg
1971 – 1988 Kontorchef Orla Høvelt
1988 – 1997 Civ. ing. Axel Maegaard Sonne
1997 – 2003 Murermester Jørn G. Andersen
2003 – 2008 Gas- & Vandmester Per Johansen
2008 - 2013  Købmand Ole Marker
2013 -          VVS-installatør Kjeld Hansen